Login


« | Til forsiden | »

Greensome

Af admin | 27. april, 2008

Greensome er en variation af Foursome, i hvilken 2 spillere danner par og spiller mod et andet par. Et par kaldes for en side, og en bold består således af 2 sider.

Greensome spilles ved at begge spillere i en side slår en bold ud fra tee-stedet. Herefter vælger siden, hvilken bold man ønsker at spille videre med på hullet. Herefter slår man skiftevis til bolden, indtil denne er i hul.

I Greensome udregnes sidens spillehandicap (antal tildelte slag) ud fra en formel. Spilleren med laveste “antal tildelte slag” vægter 60 procent mens spilleren med højeste “antal tildelte slag” kun vægter 40 procent. Resultatet rundes op og ned.
Eks.: Torben har 12 slag og Signe har 18 slag. De spiller med spillehandicap: 12 x 0,6 + 18 x 0,4 = 14,4 som afrundes til 14

NB: Driver begge spillere boldene out of bounds eller tabt, må kun en spiller drive om. Partnerne bestemmer selv, hvem, og vedkommende skal slå fra partnerens teested.

For at gøre det let, har vi lagt en Greensome-tabel ind, hvor det er hurtigt og enkelt at finde det fælles antal tildelte slag for en side. Klik blot her !

Kategorier: Regelhjørnet, Spilformer | Kommentarer lukket til Greensome

Kommentarer ikke muligt.