Spilformer
« Tidligere indlægHoldbold
fredag, 4. maj, 2018Retningslinjer for Holdbold
Hvert hold får udleveret en farvet bold, som man skal bestræbe sig på ikke at miste.
Holdet spiller i den rækkefølge, som der står på startlisten.
Den første på listen spiller altså hul 1, 5 og 9 med den farvede bold
Den anden på listen hul 2 og 6 etc.
Holdets score er med den farvede bold, og alle noterer deres score, da man også spiller med sin egen bold.
Skulle holdet være så uheldig at miste den farvede bold, spiller man videre med en hvid bold og noterer score på holdets scorekort. Selvfølgelig med den samme rækkefølge.
Der er både præmier til hold, som kommer ind med den farvede bold og til det bedste hold, som har mistet den farvede bold.
Husk holdscorekort
Ny Stableford
lørdag, 25. februar, 2017
Trehøje-Pigerne har valgt denne måde at spille Ny Stableford på.
Inden runden påbegyndes skal du…
Vælge 6 huller, hvor din score ganges med 1 |
Vælge 6 huller, hvor din score ganges med 2 |
Vælge 6 huller, hvor din score ganges med 3 |
Noter dine valg scorekortet, så din markør kan give dig den rette score.
Det kan være en god idé at tænke taktisk i denne spilform. De fleste af os har nogle huller, der bare aldrig rigtig giver en god score, så måske er det ikke lige på de huller, scoren skal ganges med 3. Modsat har de fleste af os også nogle huller, der næsten altid giver en god score, og så vil det jo være klogt at gange denne score med 3.
Ny Stableford er en sjov spilform, så god fornøjelse:-)
Flagmatch 9. juni
torsdag, 4. juni, 2015Matchform : Flagspil
Inden matchstarten får du udleveret et flag, hvorpå du skal skrive dit DGU nr og navn.
Spilles som slagspil. Regn ud hvor mange slag du har på banen (spillehandicap : Banens par + dine tildelte slag).
Du spiller nu hver enkelt hul, indtil bolden er i hul. Du trækker en fra spillehandicappet, hver gang du slår et slag. Når du har brugt alle dine slag, skal du sætte dit flag, der hvor din bold ligger.
Har du ikke brugt alle dine slag efter Hul 18, fortsætter du på Hul 1. Hvis dit sidste slag lander på green, måler du, hvor langt der er til hullet og skriver det på flaget, og sætter flaget bagved green (mod det næste hul).
Vinderen er den spiller som kommer længst med sit flag / tættest på hul 18 / påbegyndt ny runde.
Du skal spille alle 18 huller færdig, selvom flaget er sat, da vi HCP-regulerer som vanligt.
Flagspil
mandag, 29. april, 2013Inden matchen får du udleveret et flag. Du noterer navn og medlemsnummer på flaget.
Spilles som slagspil. Regn ud, hvor mange slag du har på banen (spillehandicap: Banens par+dine tildelte slag). Du spiller nu hvert enkelt hul, indtil bolden er i hul. Du trækker en fra spille-handicappet, hver gang du slår et slag. Når du når nul, er din runde færdig, og du planter dit flag, der hvor din bold ligger. Vinderen er den spiller, som kommer længst med sit flag. Har du ikke brugt alle dine slag efter de første 18 huller, begynder du på en ny runde på hul 1.
Eclectic
søndag, 8. maj, 2011Trehøjepigernes Eclectic turnering går over 4 spilleaftener. Matchledelsen lægger denne aften vores Eclectic mappe frem i Golfcafeen. Første spilleaften udfylder du et scorekort, som skal indsættes i denne mappe. For hver spilleaften indføres scores for denne match. Når den 4′ og sidste Eclectic match er spillet, vælger du den bedste score for hver enkelt hul. Denne score bestemmer dit resultat i Eclectic turneringen.
Irish Rumble – 4-bolde
fredag, 18. marts, 2011Irish Rumble spilles som en holdturnering. Hvert hold består af 4 spillere ( 4-bolde).
Den spiller på holdet, der har lavest HCP fører et holdscorekort, hvor følgende scorer påføres:
- Hul 1-5 – Kun holdets bedste score på hullet
- Hul 6-10 – Summen af holdets 2 bedste scorer
- Hul 11-15 – Summen af holdets 3 bedste scorer.
- Hul 16-18 – Summen af alle 4 scorer.
Summen af ovennævnte scorer udgør holdets resultat.
Hvis et hold kun består af 3 personer har man “Pedro” med. På opslagstavlen i klubhuset ophænger matchledelsen et papir med regler for de scores, der skal skrives på for “Pedro”
Texas scramble
onsdag, 15. september, 2010Disse regler er specielt tilpasset til Trehøje-pigerne.
Matchen spilles som en holdturnering for 4 spillere på hvert hold. Der vælges en holdkaptajn, der fører score-kortet.
På hvert hul driver alle, hvorefter man vælger stedet for det bedste slag. Stedet markeres og her dropper de 3 andre deres bolde, og alle slår deres 2′ slag herfra. Af disse vælges igen stedet for det bedste slag, hvorfra alle slår deres 3′ slag o.s.v. indtil bolden er i hul
Holdkaptajnen holder regnskab med hvis, drive der vælges, idet hver spiller skal have sit drive valgt mindst 2 gange på en runde på 9 huller. Det skal fremgå af score-kortet hvis drive, der er blevet valgt.
Holdets antal tildelte slag udregnes som et gennemsnit af de enkelte spilleres tildelte slag.
Eksempel:
Spiller 1: 34 tildelte slag Spiller 2: 28 tildelte slag Spiller 3: 25 tildelte slag Spiller 4: 18 tildelte slag
Udregning: 34+28+25+18=105/4=26,25 som afrundes til 26 tildelte slag.
Der føres kun et score-kort, hvor holdets score for hvert hul anføres.
Foursome
søndag, 31. august, 2008Foursome er en spilleform hvor to spillere danner par. Foursome kan spilles både som hulspil, slagspil og stableford.
Hvert par spiller kun en bold, som spillerne skiftes til at slå til. En spiller slår ud på de lige huller, mens makkeren slår ud på de ulige.
Spillehandicappet udregnes som gennemsnittet af parrets spillehandicap.
Eksempel:
Spiller A har 14 tildelte slag og spiller B har 21 tildelte slag.
Sammenlagt giver det 35 slag / 2 = 17,5 slag, der rundes op til 18 tildelte slag.
Specielle episoder:
- Skal der slås en provisorisk bold, skal den slås af partneren. Slår spiller A f.eks. et slag, og er i tvivl om bolden kan findes, er det spiller B, der skal slå den provisoriske bold.
- Hvis partnerne udfører ét eller flere slag i forkert rækkefølge, annulleres et sådant eller sådanne slag, og partnerne pådrager sig to straffeslag. Partnerne skal rette fejlen ved at spille en bold i rigtig rækkefølge fra et sted så nær som muligt ved det sted, hvorfra partnerne første gang spillede i forkert rækkefølge (regel 20-5).
Se i øvrigt definitionerne i regelbogen samt regel 29.
« Tidligere indlæg